Hvad vi vil.

	Naar vi sætter dette blad i gang, saa har det den beste grund noget blad kan ha for sin
tilblivelse. Grunden er simpelt hen den at der tiltrængtes et saadant blad her oppe. Et blad som
vil være en ærlig talsmand for smaafolks sak.
	I den senere tid er ting hændt, som har maatet aapne øjnene for hvor stor uret og
undertrykkelse der er her oppe. Mere her end andre steder i vort land. Her har de herskende
klasser optraadt mere overmodig og hensynløst, end de kan andensteds i vor tid. Nogle faa
store og mægtige handelsmend har lige til nu søgt at holde den arbejdende klasse under sit
haarde herredømme, og i pakt med dem har saa godt som hele embetsstanden gaat.
	For ikke lang tid siden fik folket gjennom forsøket paa at drive den nye handelslov
igjennem den første anelse om hvilke tanker og lyster der rører sig hos dem som sitter inde
med pengemagten. Var denne lov gaat igjennom, vilde den lagt fiskerne under endnu større
tvang, gjort deres kaar endda værre end før.
	Men foreløbig blev dette første slaat tilbake. Det var for dristigt lagt. Og de som hadde
gjort det, oppnaadde det motsatte av det de hadde tænkt. Gjennem dette fik fiskerne syn for
hvor kuet de var, og lærte for første gang at rejse sig til kamp.
	Og fra dette ene gik tankerne utover til andre ting. Den arbejdende klasse begyndte at
forstaa, at der her maa en hel rejsning til. De maa ta op en fuldstændig kamp for sin frigjørelse.
	For ikke mange maaneder siden blev sindene skaket op ved en sak som fandt sin
avslutning ved lagmandsretten i Tromsø. Da fik alle et dypt indblik i hvilke undertrykkelser der
kan øves mot den fattige og ringe, og der faldt et skjærende skarpt lys over hvor meget raattent
vi har her oppe. Selv hos dem som endog skulde være retfærdighedens haandhævere.
	Dette og flere andre ting, stort som smaat, er blit lagt sammen. Og smaafolk, hver i sin
kreds, blev nødt til at tænke over de ting som var hændt dem selv, men som aldrig var kommet
frem. De tok til at se sammenhængen i alt dette.
	Da skjønte de, at der her er et stort arbejde at gjøre, en kamp som maa tas op.
	Underklassen maa søke at vinde sin ret.
	Vi har under dette set at der mellem dem som vil opretholde de gamle undertrykkelser,
ogsaa er venstremænd. Og de blade som kalde sig frisindede, var med. De gjorde intet for at
støtte de smaa i kampen. De stilled sig villig frem til tjeneste for dem som sat med magten. De
haante og forraadte retfærdighetens sak.
	Nylig, da arbejderne under kommunevalget i Tromsø rejste sine krav og opstilled mænd
av sin egen midte, saa vi det samme. Begge venstreblade var enige om at spotte og
mistenkeliggjøre arbejderne.
	Av det forstaar vi alle, at i det spørsmaal som er det store og vigtige for os, er det noget
andet end den gamle forskjel mellem venstre og højre det nu gjælder om. Naar kampen om
større retfærdighet for den arbejdende klasse er rejst, er hele stillingen blit anderledes.
	Derfor tiltrænges der et nyt blad.
	Likesom de smaa og undertrykte rundt omkring ellers samler sig for at kjæmpe om sin
ret, er den samme bevægelse i færd med at opstaa ogsaa mellem os. Den store arbejdende
klasse vil ikke længer sløvt og taalmodig finde sig i de rikes og mægtiges haarde og hjærteløse
herredømme. Sammenligner vi tilstanden nu og for ti aar siden, kan det ikke være tvil om det.
Nu rører der sig helt andre tanker og følelser i (folkets) brede lag.
	Saa ny er bevægelsen endnu her hos os, at den ikke engang bærer noget bestemt,
samlende navn. Men vi er vis paa, at den fra dag til dag vil vokse i styrke og klarhet, og den
store klasse av smaafolk, fiskerne og de smaa gaardbrukere og arbejderne og alle som tror paa
retfærdigheten, vil slutte sig til den.
	Her er det vort blad har sin plas. Med fuld bevidsthed sætter vi os til maal at kjæmpe for
smaakaarsfolks frigjørelse. Paa alle omraader skal vi arbejde for at de tilsidesatte og
undertrykte i samfundet vinder sin ret.
	Vort blad vil søke at utbrede forstaaelse for hvad der ligger i denne sak. Gjennem det
skal troen paa den store sak økes, og der skal skapes en fylking, fuld av levende samfølelse og
begejstret kraft.
	Allerede deri, at der findes et blad som frygtløst staar paa vagt, ligger der en vis magt.
Mangt og meget av det som de herskende klasser før har brukt for at vedlikeholde sit vælde,
maa da av sig selv forsvinde, fordi det var av de ting som ikke taaler offentlighetens lys.
	Vort blad vil ogsaa søke at utbrede kjendskap til vor tids arbejderbevægelse i det hele.
Vi vil stadig bringe efterretninger om, hvorledes der kjæmpes for saken andre steder, i og
utenfor vort land og hvilke sejre der vindes.
	Ved siden herav vil vi søke at løse den almindelige opgave som et tidsmæssigt blad for
folket har at utføre. Vi vil bringe bud om, hvad der foregaar rundt om, og søke at kaste lys over
alt det som er oppe i tiden. Derigjennem tror vi, at den aandelige synskreds skal utvides, og at
ogsaa det i nogen mon skal gjøre sit til at menneskene vokser.
	

Tilbake til Alfred Eriksen.

Tilbake til Karlsøys heimeside.